Husk at dufte til syrenerne. Pludseligt er de væk… Husk at dufte til alt i livet, for det er kun flygtigt, og ligeledes er din lugtesans på lånt tid. Sanserne svækkes med årene, men mindet er tilbage af, hvordan ting lugter og smager – så snus, mens du kan! Så travlt har du heller ikke…det tager 20 sekunder lige at stoppe ved hækken, hvor de hænger ud over fortovet. Syrenerne er kun friske blomster måske en uge. Husk at plukke de små blomster og sug honningen fra dem i de få dage, før de bliver for tørre. Vis dine børn og andres børn, at det skal man gøre – hele livet. Begrav hovedet og tag dybe indåndinger…Nej, du ser ikke underlig ud, mens du gør det! – Det underlige er det moderne menneske, som ikke stopper op og derfor ser latterlig ud, mens de haster forbi al skønheden!

Køer kan moonwalke! Tag ud til en mark, hvor der går fritgående køer. Stå roligt og vent. Og vent. Og vent. Kig lidt på de smukke omgivelser, og følg en snegl, som kravler i græsset. Kig op igen. Køerne vil glide ubemærket hen imod dig, mens de græsser. Hvis du kigger væk et par sekunder, så ser det ud som om, de næsten hopper 20 meter ad gangen hen imod dig, men uden ellers at ændre den græssende positur. Sådan fungerer alt liv, også ude i den dybeste jungle – dyr er nysgerrige, de tjekker dig ud. Alt du behøver er at vise, at du ikke selv er farlig – og give dem den tid, som det nu tager. Efter små 20 minutter vil de fleste køer være få meter fra dig. Men du har stadig ikke vundet deres tillid. Hvis du vil kæle med dem eller give dem græs, så må du vente lige så lang tid igen, indtil de er helt trygge. Hvis du ofte kommer forbi deres mark, så giv dem et fløjte signal, som de kan kende dig på, næste gang du besøger dem – så vil de nærmest galoppere over marken for at løbe dig i møde, når de genkender din melodi. Men de første mange gange skal du gennem det samme vente-ritual. (Næste gang: gør den samme øvelse ude i skoven…det tager bare meget, meget længere tid med en ugle, hjort, ræv eller ravn).

Skoven springer ud!! Dette er et af verdens største vidundere, og du må ikke gå glip af en eneste dag… Knoppernes lukkede æg folder sig ud som små grønne fugle, der spreder vingerne for enden af hver kvist. Skoven forvandler sig til en lysende katedral med stamme-søjler og lysende, gylden-grønne blad-mosaiker. Tag en tur i skoven så ofte det lader sig gøre – husk at stå helt stille og kigge op eller ned…vent til noget bevæger sig – lyt, snus, bevæg dig frit…vi har ventet på dette øjeblik hele vinteren!

Når du nu alligevel skal ud og suge skoven til dig, og hvis du bor nær København, så prøv at køre med den gamle Kystbane langs vandet og gennem alle de istids kuperede skove, der ligger som et grønt bælte fra Dyrehaven til Humlebæk. Her boede nogle af de første jægerfolk i Danmark, fordi de også så mulighederne i et varieret landskab med åer, fjorde, bakker og klinter med tilhørende diversitet af dyr og planter. Efter dem kom bronzefolket, og deres gravhøje står med få hundrede meters afstand i alle Øresundskystens skove – små og store – knejsende fra højdedrag med udsigt over jagt- og fiskesteder. Men især skal du køre med Kystbanen for at opleve de gamle Kystbanestationer, som er bygget i det flotteste udskårne træværk og mest finurlige murstenskunst med flotte vinduespartier og imposante lysekroner, der ligger som små offentlige paladser midt i skovområderne. Tænk Hovedbanegården – blot mere velholdte, eventyragtige og forskellige med flot beplantning af japanske kirsebær, ægte kastanjer og fine blomsterbede. Lidt nedladende er arkitekturen blevet kaldet nationalromantik, men jeg ser den blot som en geografisk poesi, der taler med den lokale natur i stedet for at tale ned til den med modernistisk kulde. Kystbanens arkitektur og materialer giver mere og mere mening, des længere man kommer ud i det naturen og forstår, at Hovedbanegården og Østerport blot er byens første forposter til skov, planter og jord med perronernes ranke træsøjler, røde teglsten og udskæringer i finurlige krummelurer overalt. Særligt ligger Skodsborg station utroligt naturskønt midt i skoven og højt over vandet og i foråret kun et trinbræt væk fra de vildeste anemonemarker.

Sig nej tak, når du er i tvivl. Sig nej tak til fødselsdag, koncerter, cafe-kaffer, middage, og alt som larmer og ser fantastisk ud på overfladen. Spild ikke dit dyrebare liv med tomme kalorier…find tilbage til dit eget, indre flow.

Pas på med sarkasme. Det er en social gift, der slår tilbage på dig selv og langsomt eroderer din sjæl. Sarkasme og satire er skarpladte våben, som har deres berettigelse kun, hvor der hersker store magtforskelle – hvor man ikke kan tale frit uden at frygte for store konsekvenser. Men du bor i et frit samfund, og du har det privilegie, at du kan tale direkte – straight. Sarkasme er fejt – Det er når nogen dukker sig bag en påtaget magtforskel, eller når nogen ondsindet ønsker at skade andre. Det er umodent og primitivt. Sig, hvad du mener direkte til dem, som du taler om. Hold ikke tilbage, mens du stadig kan udtrykke dig venligt om en sag – også i det offentlige rum, hvor kulturer skabes.